Brøndum Grønland søger VVS-montører til Nuuk

Til vores afdeling i Nuuk søger vi VVS-montører med gode faglige kvalifikationer og med erfaring med installering og montering ved nybyggeri indenfor bolig- og erhvervsbyggerier.

Nuuk er Grønlands største by med 18.000 indbyggere, og her er mange fritids- og indkøbsmuligheder og det nordlys-inspirerede kulturhus Katuaq. I sommerperioden er der mulighed for lystfiskeri og at gå på jagt. I vinterperioden er der mulighed for at benytte sig af Nuuks to skiløjper og langrendsruter.

Opgaverne:

  • Afløbsinstallationer
  • Brugsvandsinstallationer
  • Varmeinstallationer
  • Sanitetsmontage
  • Ventilationsmontage
  • smedeopgaver


Din baggrund:

Du har en håndværksmæssig uddannelse som VVS-montør / rørsmed eller ventilationsmontør

Gerne flere års erfaring indenfor faget
 

Personlige kvalifikationer:

  • Kan arbejde selvstændigt
  • Har en god ordenssans og sætter ære i at levere og aflevere et ordenligt stykke arbejde
  • Du kan læse og forstå tegninger, planlægge og arbejde efter tidsplaner


Brøndum Grønland A/S tilbyder: 

  • Attraktive ansættelsesforhold - herunder mulighed for akkordarbejde og indkvartering
  • Gode kolleger, der trives med et positivt arbejdsklima
  • Betalt op og hjemrejser


Er du interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, så kontakt afdelingsdirektør Lasse Bøgeskov Mousten på tlf.: +299 544646 eller mail lbm@brondum.gl.

Er du interesseret i jobbet i Nuuk, så send en kort ansøgning og CV til job@brondum.dk. Vi holder løbende samtaler, så send den snarest muligt.

Tiltrædelse: Efter aftale, og gerne hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Brøndum Grønland A/S har over 30 års erfaring i landets byggebranche og har siden 1982 hjulpet kunder i hele Grønland med løsninger inden for Brøndums specialer VVS, sprinkler, ventilation, fjernvarme og elinstallationer til både boliger, erhverv, institutioner og industrianlæg. Geografisk er Brøndum Grønland A/S fast til stede i Nuuk, Sisimiut, Kangerlussuaq og Ilulissat og på Thule Air Base, dog udføres der opgaver på tværs af hele Grønland.

Læs om Brøndum Grønland A/S på brondum.gl og se mere her på NCD`s webcam på ncd.gl/webcams.

Vi behandler dine persondata fortroligt

Når du mailer din ansøgning til os, accepterer du, at vi anvender dine persondata i forbindelse med rekrutteringen til det søgte job. Vi behandler naturligvis dine data med fuld fortrolighed. Her kan du læse om, hvordan vi behandler dine persondata i rekrutteringsprocessen.